Søften Musik– og foredragsforening blev grundlagt i 2002 da flere af byens foreninger ønskede at skabe rammer om forskellige kulturelle arrangementer i byen. Blandt disse foreninger deltog SGF, SGF’s venner, menighedsrådet og landsbyfonden.

Hinnerup kommune støtter byerne i området med et beløb pr. indbygger hvert år, som så administreres af landsbyfonden. Landsbyfonden valgte dengang at give Søften musik– og foredragsforening en opstart på kr. 10.000,-
Siden har AOF, kulturelt samvirke og Søften menighedsråd støttet diverse arrangementer – et samarbejder vi håber kan fortsætte flere år endnu.

Arrangementer som foregår med Søften Musik– og Foredragsforening som arrangør vil primært være at finde i Søften Forsamlingshus og Søften Kirke.

På kalendersiden vil dog også kunne ses andre arrangementer med musik og foredrag i Søften..