Fremover vil foreningen satse på 4-6 arrangementer årligt, gerne med 2-3 kirkekoncerter, samt 3-4 koncerter i forsamlingshuset. Nogle arrangementer vil være med spisning og bordopsætning, nogle med biografopstilling og sidst også stående koncerter. Vi vil gerne prøve at ramme et nyt publikum med arrangementer for aldersgruppen med de mange nye yngre tilflyttere, men samtidig fastholde vores mere traditionelle publikum med koncerter for det modne publikum.

Vi håber også at lave 1-2 aftener med endnu ikke kendte musiknavne. – En slags SØFTEN-FACTOR kan vi måske kalde disse aftener med ikke helt så kendte navne, hvor vi prøver finde nogle der er på vej, som skriver noget selv og som bare har noget på hjertet. Arrangementer hvor vi gerne vil prøve give publikum en virkelig god musikalsk – men samtidig billig oplevelse.